mandag den 25. juli 2011

Er rørt langt ind i sjælen...

Lige som alle andre, har det forfærdelige i Norge ramt mig hårdt og de horrible billeder og øjenvidne beretninger får det til at løbe koldt ned af ryggen og får tårerne til at presse sig på! At nogen kan være så kold - stå og kigge et andet menneske ind i øjnene, mens han eller hun sikkert beder for sit liv og så bare skyde!?

Den mand... Håber han en dag vil indse det forfærdelige han har gjort og føle den smerte som han har forvoldt så mange mange mennesker...

TOPSHOTS-AUSTRALIA-NORWAY-ATTACKS

Kære efterladte - det der er overgået jer er så forfærdeligt. Jeg håber så inderligt at I må kunne finde trøst og varme hos hinanden og I skal vide at vi er en hel verden, der tænker på jer og føler med jer...

lørdag den 23. juli 2011

Nyt bord...

Har strikket mig et nyt bord... Glemte selvfølgelig før billedet, men altså det var den der brune morfar farve... Og I kan være heeelt rolige - de ugly hjul skal altså dø, men det er mandens arbejde, så tænkte jeg lige så godt kunne lave bordet færdig og få glæde af det resten af 2011 ;-)

Hvad dælan skal jeg putte i skuffen som er delt i tre rum!? Tænke tænke tænke...

Sov sødt lille dukke Dolly...

Havde jo ævlet noget om et weekend projekt som skulle komme niecen til gode... Deeeeeet blev så ikke helt som jeg havde forstillet mig - altså, har lavet noget til niecen men ikke lige det jeg havde forstillet mig...

Her er et før billede af projektet:

En gammel udtjent dukke seng, som jeg har hugget på mit arbejde inden den tog turen i skraldespanden...

Niecens yndlings farve er lilla, så sengen skal skisme da være lilla!

Sengen med en bette madres...

Og vupti, så syede moster da også en lille dyne, pude og en dukke Dolly... Håber prinsessen bliver glad for det (hun skal have det hele på tirsdag når hun kommer til picnic og kage...)

onsdag den 20. juli 2011

Et hygge projekt...

Jeg har denne lille niece på snart 3 år, som er mit et og alt... Hun har bare en helt speciel plads i mit hjerte. Fra jeg holdt hende i mine arme da hun var 5 timer gammel har jeg villet gøre alt for den lille tøs! Jeg er gudmor til hende og snakker tit med hende via skype og vi tilbringer jul og ferier sammen (altså også sammen med hendes søde mor og far :-)). Desværre bor hun heeeelt der over på Djævleøen, så jeg ser hende ikke så tit som jeg gerne vil, så vil gerne forkæle hende lidt når jeg nu ser hende.

Sååååe, har købt et lille bitte bamse/dukkehus, som skal pyntes og dimses så der ikke er et prinsesseøje tørt! I får lige et kedeligt før billede og så håber jeg at jeg kan gå amok i dims, lim, papir, finurligheder og maling her i weekenden... (Måske ikke dårligt at jeg i dag har set Shanes udstilling i Den gamle By OG har tonsvis af billeder derfra...)

En underlig dag...

Ja, det har været en anderledes dag. Der var både hygge, en anelse skuffelse, smil og grin, frygt og en stor portion medfølelse på en og samme dag... Here goes:

Manden og jeg til Århus for at tage i den gamle by. Det var super hyggeligt, meeeen vi fik en brunch derinde, som så vildt godt ud, men som ikke smagte vanvittig godt - en smule skuffende... Vi hyggede os gevaldigt og fik både grint, oplevet og nydt hinandens selskab - succes!



(Shanes verden - nogenlunde sådan ser det ud i den institution jeg arbejder i  - i hvert fald engang i mellem ;-))



(Den dersens brunch - som ikke var en succes!)


Vi tog også turen igennem Botanisk Have - smukt! Har aldrig været der, men det er da et oplagt sted til en hygge-picnic...



Så gik turen hjem, men da vi nærmede os hjemme kunne vi se at der var brand et sted og det var uhyggeligt tæt på hvor vi boede! Da vi nåede næsten helt hjem, blev vi både lettet over at det ikke var hos os det brændte, men også en smule bange for personerne i huset, hvor hele tagetagen stod i flammer. Jeg har passet et af børnene som bor i en af lejlighederne, men vi kunne dog hurtigt se at alle var i god behold. Byens celeb - Peter Sommer bor også i bygningen, men også han var i god behold. Vi stod længe og så på slukningsarbejdet... Og selvom det kun gik ud over døde ting, så hold da op, hvor har jeg ondt af de personer! Tænk på alle de personlige ting, ens hjem og billeder, ja, alt man har samlet sammen gennem et helt liv er bare væk! Stakkels stakkels mennesker! Håber alle snart kommer videre og kan få deres hjem reetableret så hurtigt så muligt...

tirsdag den 19. juli 2011

New bling-bling...

Så har jeg gang i en ny omgang smykker... Har tilføjet ringe og hårnåle til mit repetoire... Halskæder er der egentlig også på vej, men dem arbejder jeg stadig på...

Hårnåle, som jeg tager 15 kr. for stykket... Alle disse er solgt, men laver dem i alverdens farver, så bare spørg!

Fingerringe. Den lilla, blågrønne og lyseblå er solgt... De koster 45 kroner stykket.

Det er så hyggeligt at lave de her smykker. Mine øreringe er strøget over "disken" siden dag et og har ikke længere styr på hvor mange par der er solgt, men vi snakker i hvert fald over 75 par! Fedt, at så mange gider bruge noget jeg laver...

Stadig mange øreringe på lager: to slags ugler og to forskellige blomster... 30 kroner pr. par og så er de nikkelfrie...


søndag den 17. juli 2011

Har da forresten ferie...

Har jo helt glemt at blære mig med at jeg har ferie...

Elsker den der følelse man får i kroppen (især her søndag aften) når man liiiige når at tænke, "åh nej, så er det mandag i morgen..." for straks at komme i tanke om at man har FERIE!

(Billed lånt her: http://www.myfirstholiday.com/)

Vil forsøge at skrive en del på bloggen i min ferie. Vi holder tre uger sammen manden og jeg. Første uge holder vi hjemme, uden de store planer. I næste uge (uge 30) holder vi min fødselsdag for min familie (den med picnic på himmelbjerget og kagefest vol. 2.0) og så går turen til Thy, hvor vi tager et par dages ferie og i den sidste uge, hygger vi på Sjælland hos min søster...

Ingerslevs fund i plisk-plask regnvejr...

Er netop hjemvendt fra en regnfuld tur på Ingerslevs Boulevard, hvor jeg fik afløb for mit shoppe behov, sammen med min aller-bedste kollega... Der var ikke så mange stande, men tilgengæld heller ikke så mange andre at slås med om de fine ting...

Et par næsten nye Angulus sko... 100 kroner! Sådan...

Pålægsgafler og fine fine smørknive... Er SÅ glad for dem!

Lækker Pieces læder taske, helt så god som ny - 20 kroner :-)

Neglelak til 5 kroner pr. stk.

Papir og tapet stykker til 15 kroner pakken (her er 4 pakker)...

Lidt blå stofrester... Aner ikke hvad det skal bruges til...

Sidst men ikke mindst - en lyseblå bladholder... Ved ikke helt om jeg skal male den. Vil gerne have den mere lyseblå, selvom denne turkise/mint blå også er fed!


lørdag den 16. juli 2011

Kagefest vol. 1.0...

Man kan jo ikke nøjes med at blive fejret på dagen, nej nej, der skal da også være to efterfølgende "hip hurra for mig" dage...

I dag var det den første "efter-fest". Havde arrangeret kage hygge for mandens familie... Her er en gang billedspam af kage og bord...

Dette er egentlig en gang macarons der gik galt, men de smager godt og blev dyppet i choko - og så kørte det...

Gulerods cupcakes med vanille frosting...


Napolionskager...

Sådan så bordet ud klædt i Greengate, her er også lagkage og pæretærte med på billedet... ((Bemærk den flotte flotte kagespade alias slidte hvide plastik palet...))

Cupcakes - smums...

Bordet igen...

Chokolader, som dog ikke var hjemmelavede...

En gammel kone...

De 30 er nu rundet... Der er ikke kommet flere rynker, håret er ikke blevet gråt overnight, sååååe det gjorde ikke så ondt...

Selve dagen forløb stille og roligt. Var på job og fik fine gaver af arbejdet og en skjønno kollega... Da jeg kom hjem fik jeg blomster af manden og lidt senere kom der et bud med den fineste Dualit toaster - også fra manden... I looooove it...


lørdag den 9. juli 2011

Ligge, lagde, lå...

JA, jeg har læst til lærer, men NEJ, det bliver mit sprog ikke perfekt af...

Smider om mig med tegn, altid tre punktumer efter en sætning... Eller hvis det er et spørgsmål, så gør man vel sådan her !? And don't get me started med de dersens kommaer, som jeg bruger præcis som JEG vil!! Og den der bindestreg - den er jeg også umådelig glad for!

Ligge, lagde, lå... Jeg kender udmærket reglen (den med hønen) men når jeg snakker, så glemmer jeg det nogen (nogle!?) gange alligevel...

En og et... Åh for crying out loud... Jeg er født i Thy og der siger vi gerne - uden at blinke - en om alt! En hus, en værelse, en krus, osv... Den smutter engang i mellem, I know!! (< flere tegn!!)

Og hvor vil jeg hen med alt det her!? Jo, jeg er fis-fløjteme ligeglad med alle de regler... Taler som jeg taler og skriver søren-danseme også som jeg nu engang skriver... Det kan godt være, at mine dansklærere fra div. skoler (inklusiv seminariet - oh my God) vrider sig, men pak jeres sætningsskamaer, grammatik og jeres regler heeeeelt væk - forskellighed og geografiske sprogvariationer er en charme synes jeg og hallo - dette er MIN blog, så jeg bestemmer...!

Hjemme igen fra tyskerland...

Så er vi hjemme igen fra vores lille svip-handle-hygge-tur syd for grænsen. Jeg undgik at blive sat fast for menneskesmugling, trods det at manden ikke havde pas med... De 30 ekstra toldere, der sådan har været snakket om, så vi ikke skyggen af (det regnede selvfølgelig også :-))

Vi tog til Flensborg og gik en tur i gågaden - k-e-d-e-l-i-g-t... Ja, sorry, men det var de samme kedelige ølbarer, dødsyge souvenier butikker og de samme main-stream tøjbutikker som man finder über alles!! Ikke nogen spændende butikker med indretnings halløj ud over det sædvanlige og der var ikke nogle vintage-fund i miles omkreds...

Men vi gik i Tiger... Jep! Vi tog til Tyskland for at gå i Tiger... Sådan! Her er hvad jeg fandt i Tiger og et par andre steder (flasher ikke bjerget af slik og kager):


- Nåle til min stadig større samling... Ved ikke hvad det er jeg har med nåle, men synes altid jeg mangler liiiige den med det rigtige øje...
- To ruller rød/hvid snor - som kan bruges til alt og jeg har næsten brugt det sidste...
- En lille notesblok
- En lyserød plastic indkøbstaske - den er for nuser!
- Et stk. mobil-holde svupper... Så behøver man ikke holde ved mobilen mere - sikke muligheder!!
- Sidst købte jeg også en lille toiletpund i lyseblå med hvide prikker formet som en underbuks - nice...

I en elektronik forretning, som manden bare måtte ind og kigge i, fandt jeg den gule and... Det er en cute lille vandtæt radio. Så den for et stykke tid siden på en blog og synes den var så tilpas grim og kikset, at jeg bare måtte eje den.

De ildfaste fade fandt jeg i Fleggaard (yihaaa) til 20 kroner stykket... Passer super godt til mit greengate... Er ikke sikker på de holder for evigt - men hallo, så fred være med det!

Købte også noget andet, men det kan jeg ikke flashe her... Det er nemlig nogle gaver til min niece og nevø og de, eller deres mødre, læser muligvis med her... Kan afslører at: det kan larme, er nuser, kræver nogle timers arbejde for mig, er pralende og vil helt sikkert vække glæde!


fredag den 8. juli 2011

Kage-amok klar...

... ja, altså jeg er næsten klar... Mangler lige en stribe ingredienser og mangler også at finde de helt rigtige (og nemmeste) opskrifter, men har da fået købt lidt ind i dag hos specialkøbmanden i Tilst, Århus (et besøg værd - trust me!!)...


Der er mandelmel i den hvide pose til højre... Til at lave de her med...


Og de bliver med garanti ikke nær så flotte som disse pragteksemplare, hvis de overhovedet kommer til at fungere....

Se mit nye kuk-ur...

Har fået TO pakker fra kinerser-land i dag... Begge var med nye smykkedele og nøj, hvor jeg glæder mig til at komme igang med at lave div. nye smykker... Det er så lækkert, at nettet er et uendeligt mekka af lækre ting og kigger man længe nok, så kan man finde ALT til den rette pris - og det er skisme da også fedt at få pakker fra hele verden!! ;-)

I en af pakkerne var denne lille ugle halskæde som jeg også havde bestilt...



Ikke nok med at uglen er super sød, så er den også mega-praktisk - for inde i mavsen gemmer den et lille ur...



Uret fandt jeg ved et tilfælde, da jeg ledte efter smykkedele til halskæder... Og prisen!? 31 danske kroner og 78 små øre.... Det er et fund til de penge hvis I spørger mig!!


onsdag den 6. juli 2011

Varme, Føs'da's forberedelse og stofblomster...

Synes godt nok det er lunt for tiden - drikker og drikke (vand forståes) men er bare som en sandstorm i munden konstant... Jeg er sikkert ikke den eneste der er ved at omkomme...

Har fået lavet en masse stofblomster til min kollega og en del til mig selv... Det værste er altså at de skal syes sammen i hånden efter fyldet er kommet i... Det tager SÅ lang tid! Men fik lavet 22 i går - her et lille udpluk...


Og så til det der med fødselsdagen... Nu er der jo kun en uge og en dag til jeg bliver 30 men jeg venter lidt med festen til min familie har ferie. Jeg har arrangeret picnic med div. små retter og hygge på himmelbjerget og kaffe og kage + party i privaten bagefter... Jeg er, som beskrevet før, slet slet ikke en ørn i et køkken, men jeg vil bare så gerne at alt bliver perfekt, når jeg skal servere mad for andre - lider lidt af præstations angst, når jeg skal have andre på spisning end manden...

Kunne godt tænke mig at lave popcakes og en rainbow cake, men ved skisme ikke om det kan lade sig gøre... Men det er da virkelig kagekunst på højeste plan - eller kager der matcher mit barnlige sind (no way at jeg er 30 indeni!!)
   
                       
                          Billed hugget her: http://www.thoughtfullysimple.com/back-to-school-treat-candy-apple-cake-pops/

           
             Billed hugget her: http://www.incrediblethings.com/art-design/rainbow-cake/

Før kagerne, skal vi dase i solen (håber håber håber!!) og nyde iskold cider og masser af skønne salater, tærter, skønne brød, sandwichs, frisk frugt og meget meget andet... Satser på noget i den her stil, krydret med noget greengate og dejlige mennesker...


mandag den 4. juli 2011

Færøerne tur-retur...

Jeg har i gennem et par år gravet lidt i min egen slægt - på ren amatør basis og udelukkende gennem nettet, men hold da op, hvor kan man også finde meget her... Alle grene kan jeg føre tilbage til 1700'tallet og i en enkelt gren kan jeg gå tilbage til 1200-hvidkål!!

Mandens mor er fra Færøerne og vi har længe snakket om, at vi godt kunne tænke os, at komme der til på et tidspunkt... Så prøvede jeg for sjov, lige at se hvad jeg kunne finde ud af ud fra hans mors dåbsattest - overraskende meget! Fandt ud af at mandens tiptiptip oldemor faktisk er fra Horsens og tog rejsen til Færøerne - og slog sig ned på øen Sandur og stiftede familie. Lige nøjagtig den modsatte rejse tog mandens mor så 200 år efter.... Det er skisme da imponerende og en smule sjovt at tænke på...

lørdag den 2. juli 2011

Dagens ta-da liste...

Endelig fik jeg lavet lidt...

Først malede jeg et fuglehus lyseblå. Husene er fundet til 5 kroner i Rema1000 - vildt billigt!! De havde kun lyserøde hjemme, men der findes ikke det problem lidt maling ikke kan klare!



Så fandt jeg saks, papir og lim frem og lavede nyt velkomst skilt til døren... Blomsterne er små knapper fra Søstrerne Grene og de flotte "bånd" er i virkeligheden klippeark (altså papir) fra Panduro...




Sidst men ikke mindst, så fik jeg lavet, ikke en, men to runde puder... 



Der kommer ikke nogen DIY på puderne, for de er lavet præcis efter denne model, bare i lidt en anden skala... I stedet for en Greengate kop til at tegne op efter, så har jeg brugt et stort stål fad.... Der er brugt monteringspuder fra Jysk til billige penge, så skønne nye puder for ganske få kroner - lige min stil!

Knappen på den blå pude, er en beklædt knap, som næsten bliver helt usynlig på dette billede, men som ser vildt godt ud i virkeligheden - hvis jeg selv skal sige det...






Kreative lørdag...

... Ikke et ord om egen opførsel i går til abefesten med kollegaerne!! Det var hyggeligt og jeg erindrer ikke noget om nogen, der dansede underligt eller nogen der sang lidt for højlydt!

I dag vil jeg have syet en masse stofblomster, som Susi har "lært mig" lige her - det hele er klar - skal bare i gang med symaskinen...


Jeg kunne også vældig godt tænke mig at få lavet en ny "velkomst" til hoveddøren og så har jeg et fuglehus, som skal males lyseblåt...

Skal have lavet manilla mærker til den helt store guldmedalje, syet en rund pude til stuen + beklæde en knap, som jeg aldrig har prøvet før.

Skal have kigget på opskrifter til min fødselsdag - hvilke kager skal jeg lave, hvad skal vi have med på vores picnic, hvad skal evt. hentes syd for grænsen ;-)

Har bestillinger på nogle øreringe jeg skal have lavet, der skal ryddes lidt op i bunkerne, jeg vil spise god mad med manden, chille foran kassen, nyde at ligge på langs og glæde mig over, at jeg har et gen, der gør at jeg ikke får tømmermænd, så ovenstående faktisk kan blive lavet, trods det, at det er dagen derpå...!

God lørdag folks!

fredag den 1. juli 2011

F-r-e-d-a-g...

Så blev det fredag. Elsker fredag! Selvom den står på arbejde, så er det bare sådan en dag, hvor man kan klare det hele, for man tænker hele tiden, "nåe jaja, men jeg har weekend lige om lidt...."

I aften skal jeg til sommerfest med kollegaerne... Det bliver hyggeligt! God mad, rigelig med Tempt, en vodka eller to, gode grin, underholdning i særklasse (vi skal have gang i Sing star) og total afslapning sammen med gæve mennesker, ja det bliver da ikke meget bedre....

I morgen, tja, alt efter hvordan håret har det, så kunne jeg sagtens forestille mig at dagen blev brugt på blogs og krea... Og ja, så skal jeg da også lige se 5 minutters Tour de Dope med manden....

God fredag til alle!

Hugs!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...