onsdag den 28. december 2011

Jul jul jul jul...

Er pt. på juleferie hos søster, svoger og niece Emmaly på 3 år, så derfor er der meget stille her på bloggen...

Der kommer lige lidt stemningsbilleder fra vores juleaften, som både bød på lækker mad (and og grillstegt flæskesteg), gaveræs og masser af hygge...


Håber I alle havde en rigtig god juleaften og at I nyder juleferien - de af os som er så heldig at have sådan en...




søndag den 18. december 2011

Uhhh uhhhh....

Er så glad for Pinterest... Man keder sig aldrig ret længe, for med et klik, så har man masser af hyggelige og kreative ideer ved hånden og så er det bare at gå igang...

I dag fik jeg lyst til at lave Howie, som er en lille gul papirs ugle, der efterhånden har vokset sig til lidt af et fænomen på nettet og som man tit støder ind i rundt omkring... Hvad jeg ikke vidste var, at Howie faktisk har en stor familie og at de er 14 individuelle ugler i alverdens farver...

Howie røg i printeren sammen med to andre ugler i lyserød og lyseblå. Ved en fejl blev Howie mindre end de andre, så nu har jeg fået mig en sød lille uglefamilie og de var faktisk super nemme at lave - større børn vil sagtens kunne være med her...

Har du også fået lyst til at lave Howie eller en af de andre ugler så kan du finde dem alle sammen her....


Alt du behøver er en printer, saks og en limstift... (Her er det en stor Howie og ikke den før omtalte lille...)







lørdag den 17. december 2011

Ikke victorias secret, meeen...

Da jeg som ung lærerstuderende boede i Nordirland i 3 måneder, så shoppede jeg meget i den engelske tøjkæde Evans. Dette firma forhandler tøj og undertøj i størrelser fra str. 14 (42) til str. 32 (60) så her kan alle med lidt ekstra på sidebenene være med... (de sælger faktisk også sko med ekstra fod vidde, til dem det kunne interessere!)

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg altså godt kan hamle op med Dolly P. når det kommer til brystparti, og modsat af hvad den hjemmelige undrtøjs branche åbentbart tror, så er jeg IKKE kun interesseret i mormor bh modellen i sort/hvid... Jeg vil sgu også gerne have lækre materialer og smarte farver/mønstre, så NU har jeg bestilt disse to sæt:



Udover disse, købte jeg også to basic bh'er i hvid og hudfarvet og alt i alt kom jeg af med ca. 600 kroner - det er dælme billigt!

Håber virkelig at der sidder nogen derude, der kan bruge denne side til noget... Og nu skal man ikke blive forskrækket over det der med engelske størrelser - google "size converter" og så kan man se hvad størrelserne svarer til... God shopping gæve plus medsøstre!

Elsker min dolce gusto...

Har sådan en dolce gusto maskine, lige som alle andre og jeg ELSKER den... Jeg drikker ikke kaffe, men når den både laver varm kakao, iste og en skøn chai latte - ja, hvem har så ikke brug for sådan en maskine!?

Det var først i går at jeg "opdagede" den der chai latte, så den blev købt med hjem og den er god, meeen puttede dog en anelse mere kanel i og så blev den tan-fastisk...

Er ved at have et større lager af kapsler, så mangler sådan et stativ, men dem jeg har set har ikke plads til så mange kapsler og så er de også sindsygt grimme, så indtil videre så står de bare på køkkenbordet og fylder....

Peanutbutter fudge...

Lige som så mange andre, har jeg kastet mig over go-morgen danmarks opskrift på peanutbutter fudge - og for sulan hvor er de bare blevet gode (men de er IKKE egnet til fedt- og sukker forskrækkede folk!!) De er mega søde og fylder godt i mavsen. Jeg har dog skåret mine i pænt store stykker, så man kan nyde et stykke til en kop kaffe/te eller hvis man bare får lyst til at kamp-æde søde sager... (De må først spises juleaften Charlotte!!!)

Opskriften lyder sådan her: 
(jeg lavede dobbelt portion og fik ca. 50 store stykker, men kan godt laves til 100 mindre stkykker)

200 gram hakket mælkechokolade
200 gram peanutbutter (brugte creamy, men crunchy kan sikkert også bruges)
400 gram (1 dåse) kondenseret mælk (fandt min i Bilka ved bage-halløjet)

Alle tre dele puttes i en kasserolle og skal smelte sammen til en masse - husk at røre godt i gryden, så massen ikke sætter sig.



Når massen er blank og ensartet, hældes det i en smurt beholder og så skal det stå på køl til dagen efter og kan derefter skæres i tern... (mit fad er ca. 25x25 cm)



De kan opbevares i en lufttæt beholder i op til en måned (held og lykke med ikke at spise dem!!)... Her er de pakket i madpakkepapir, da det lige var det jeg havde...

onsdag den 14. december 2011

Dårligt blog design...

Beklager det ubehjælpelige design, der præger min blog lige nu, men fatter hat af det der med at sætte billeder ind og lave designs... Mon man skulle søge professionel hjælp eller skulle man bede manden (privat nørden) om hjælp, så min lille blog kan blive lidt lækre..!?

Cupcakes ranke...

Fik for et stykke tid siden en lille men over-cute cupcake ranke af min mor... Vi opdagede den faktisk nøjagtig samtidig her og skrev til hinanden og jeg bad min mor hækle sådan en til mig, da den da bare er for sød... Tak for den DIY BareWunderbar...




Elsker den, men den skal lige hænge et andet sted når vi har overstået julen...

Tøm køleskab - ren retro...

Da jeg var barn hadede jeg som pesten, hvis moderen min forslog (eller dikterede) "tøm køleskab" til aftensmad... Sådan en gang samsurium af de forgående dages retter var altså så absolut ikke min favorit og denne manglende hang til mad genbrug, er sikkert også årsagen til at det er så sjældent at jeg får brugt mine rester den dag i dag... MEN denne gang skulle det være... Vi fik hamburgerryg i går og vi kan så absolut ikke spise sådan en fætter selv, så den blev skåret i tern i dag, blandet med pasta, hvidløg, løg, chili, grøntsager og mælk og fløde i et fad, ost ovenpå og så i ovnen - og for dælan det var godt!



Kønt er det sgu ikke, men what the hell, det er mad og ikke en skønhedskonkurrence... (og så er der nye rester til lillemors madpakke i morgen - guffe guf!!)




onsdag den 7. december 2011

Pakkespils pakker...

Lørdag skal vi til den årlige julefrokost med tanter, onkler og fætre og kusiner... Det bliver super hyggeligt. Masser af go' (fed) dansk julemad, skønne mennesker, masser af grin og PAKKESPIL! Så for sørensen, så er det med at holde på hat og briller, for lige som i hvilket som helst andet forum, så går vores pakkespil også vildt for sig... Der bliver kæmpet om de samme pakker, fordi man kollektivt beslutter sig for, at lige netop de pakker sikkert er de bedste...

Vi skal have to pakker med, så turen gik i dag til den lokale skøre-ting-for-ingen-penge pusher aka Tiger, og ja, det endte med 3 pakker... Afslører selvfølgelig ikke hvad der er i pakkerne, men synes selv jeg har ramt noget som alle kan bruge og så har indpakningen fået lidt pang, så de ikke forsvinder i bunkerne med julepapirsindpakkede gaver...

mandag den 5. december 2011

Kan mænd lide pink!?

... Ved ikke om mænd kan lide neon pink, men det er vel egentlig også mest indholdet de skal forholde sig til... Indpakningen er for min egen skyld - elsker at pakke ind (især dejlige firkantede pakker) og elsker selv at modtage sådanne pakker, hvor der ikke bare er den obligatoriske sakset-gavebånds-krølle-sløjfe... NÅ, i hvert fald så er to julegaver til to herrer i familien nu pakket ind med pink snor, stjerner og papir...


De er da meget afdæmpet ikke!? Man kunne jo sagtens gå endnu længere ud i dimse ekstremiteterne...

Essie love...

I dag fik jeg mine Essie neglelakke... Fandt dem her til kun 29,- stk., hvilket vist var et  kortvarigt og ekstra billigt tilbud. Nu koster de 39,- stk. hvilket selvfølgelig stadig er vildt billigt i forhold til de 99,- til 125,- man skal give i butikkerne...

Fik 6 neglelakke for 202,- inkl. porto - det er sgu en fair deal! Valgte afdeæmpede farver, for det er dem jeg kommer til at bruge. Det er svært at se på billedet, men det er altså 6 forskellige...

(rock candy, not just a pretty face, guchi muchi putchi, mink muffs, marshmellow og splash of grenadine)

søndag den 4. december 2011

Istid...

... Selvom der er kommet en smule tøsne nogle steder, så er det nu ikke blevet istid i ordets almene betydning, men i min lille stue, har jeg fiflet med mini hamaperler (blev kun arrig på drilske perler en enkelt gang!!)...

Var på et lille julemarked sidste weekend, hvor jeg så små rød-gule filur is hænge som halskæde vedhæng og øreringe - men som jeg altid siger - hvorfor købe hvad man kan lave selv!?

Googlede "ispinde" og fandt frem til en Zapp is, som jeg faktisk aldrig har smagt, men som ser så E-nummer-lækker ud, så den måtte jeg også bare lave... OG min barndoms yndlings is - Blinklyset - smums, med den grønne chokolade - den skulle selvfølgelig også fortolkes i perler...


 I gang med de små is... For hulen hvor er de små de perler (især når man har arvet sin fars pølsefingre!!)


Så er de færdige... (og så var det så, at det gik op for mig, at dem får jeg sgu nok aldrig brugt til noget... hmm...)

lørdag den 3. december 2011

Julestemning...

Har pyntet en smule op i vores lille hjem... Det er kun stuen, som har fået lidt pynt, for har stort set smidt alt vores julepynt ud, da min stil har ændret sig markant det sidste år, meeeen lidt har også ret og her kommer lidt billeder...

Mors hjemmelavede nisser i den gode stol...


Maileg nisse, hjemmelavede trommelysestager og et yndigt træ i en greengate kop...

To julekugler, gamle lyseholdere i glas, et hjemmelavet Medusa hjerte og en Tilda bog...


Endnu et lille træ og en lysestage med stjernepynt...

Medusa rensdyr i vinduet...

Endnu en hjemmelavet stjerne i Medusa stilen...

En hyacint og et lyseblåt træ med mini Medusa...

Vores stuevindue lige nu (jep, der mangler maling midt på!!)

Pakkerne fra mor... spændende...

Så er jeg tilbage...

... Intet ord om min lange lange pause på et halvt år, men nu er jeg tilbage og jeg glæder mig til at komme igang igen med bloggen...

Jeg er den heldige ejer af 2 pakkekalendere i år. En hjemmlavet fra min mor og en matas købt fra min mand. I dag var der dette i:


Fra min mor: 3 lyserøde grydelapper og fra manden: en Oilily læbepomade... Skønne ting og jeg siger tak!

EDIT: Er så blevet gjort opmærksom på, at der ikke er tale om grydelapper men såkaldte kaffebrikker... Hmm, har mere brug for grydelapper tror jeg...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...