tirsdag den 31. januar 2012

Februar foto udfordring...

Anne Sofie har lavet denne foto udfordring:


Glæder mig til at tage billeder hver dag og glæder mig også til at se Anne Sofie og evt. andres billeder og se forskellene...

Award...

I dag har jeg modtaget denne award af Anne Sofie...



Hurra... Tusind tak for det Anne Sofie! Nu skal jeg finde 5 blogs at give den videre til, så nu må jeg kigge på min blogliste og finde nogen jeg synes fortjener en award :-)



mandag den 30. januar 2012

Give away...

Så ryger jeg med på give away bølgen og har en lækker præmie at byde på, som bliver sammensat af mange forskellige ting, som jeg håber du/I synes er værd at kæmpe om :-)

Over den næste måneds tid ryger der mere i pakken, så følg med her på bloggen og deltag for sulan da - det koster jo ikke noget...

Indtil videre består præmien af savl-dryppende lækre kager lavet i skumgummi (!!) hjemkøbt fra Hong Kong og lidt hjemmelavede smykker - 2 par ugle ørestikkere og to finger ringe...


Og der kommer som sagt mere gejl til, blandt andet nogle af de der vilde washi/masking tape ruller, som bare kan bruges til alt...

UPDATE #1: Nu også 2 Essie neglelakke i puljen - Sole Mate og Tea and Crumpets...

Reglerne er som følger:

En kommentar = 1 lod
En kommentar + fast læser = 2 lodder
En kommentar + fast læser + link til denne give away på din blog = 3 lodder

Håber I er mange der vil deltage i min ydmyge give away, som udtrækkes onsdag d. 29. februar...

søndag den 29. januar 2012

KOM SÅ DANMARK!!

Krydser alt hvad der krydses kan for de danske håndbold drenge... Er klar til at heppe når det går godt og råbe og skrige, hvis der skulle blive brug for det - også selvom kampen skal ses helt alene...


Vi ses på Rådhuspladsen...!

lørdag den 28. januar 2012

"Nyt" badeværelse...

En kollega og jeg har længe snakket om, at vores stuer snart ikke kunne rumme flere krea klip-og-klister projekter og mere dims og pynt og i erkendelse af, at jeg har et evig trang til at lave et-eller-andet, så har jeg i dag kastet mig over pyntning (og oprydning af) mit sort/hvide badeværelse...

Her er hvad der kom ud af denne lørdag - og nej, der er IKKE før billeder! Har brugt den tapet jeg viste tidligere...



 
Mine Essie neglelakke skulle stå fremme - har flere på vej fra www.billigvoks.dk, hvor de kun koster 38 kroner...!


Det lille lyserøde spejl med min makeup på, er fra Tiger og jeg har selv skruet skruen i!!


HANS og HENDES rod... Før stod det i trådkurve, hvor det altså så mere rodet ud end her...


Labels lavet med min nye dymo med neon tape... Love it!


Disse vasketøjskurve fra ikea har fået tal på, så man kan håbe på at manden også kan ramme den rigtige kurv...


Og ja, nu er flodhesten altså flyttet på badeværelset, hvor den passer på mine øreringe... Læg også mærke til sneen på vaskehusets tag - ihh, hygsomt!

Ternet tapet, ranunkler og en pink flodhest...

Selvom der lige nu ligger et fint lag sne udenfor mit vindue, så hygger jeg indendøre med fine fine lyserøde ranunkler. Jeg ved ikke hvad det er med disse afskårne blomster, som bare er så dragende, men kan ikke lade dem stå - de skriger på mig!

For et par dage siden fik jeg endnu en pakke. Denne gang var det en omgang tapet fra www.maleributiken.se , og det er vist tydeligt, hvilke farver mor her godt kan lide..!! Kan varmt anbefale denne svenske butik - de første par prøver er gratis (i bedste pusher stil) og de næste koster 29 kroner - men det er altså også prøver på bredden x 1 meter!!

Flodhesten er et stort viskelæder fra Tiger, som jeg bare måtte have med hjem, for den er da så fin og så er jeg fri for at sprøjtemale et forsvarsløst Schleich dyr, som ellers var i mine tanker!!

Here goes:





Har altså kun en flodhest, selvom den går igen på tre af billederne... :-)

mandag den 23. januar 2012

Krea ud, shopping ind eller hvad...!?

Da jeg startede denne blog op, så var jeg sikker på at jeg skulle vise alle mine krea projekter frem, men her på det sidste, så har det mere handlet om aaaaaaalle mine indkøb. Det er jo egentlig også okay, men ville altså gerne, at jeg snart kunne supplere mine indkøbs fremvisninger med nogle kreative indslag...

Nå, men har en del små-pakker på vej fra lovely Etsy og i dag kom en af dem - super skønne stickers i den sødseste æske. Alle 134 klistermærker er forskellige og i vidunderlige retro mønstre...




søndag den 22. januar 2012

Give away hos Mernees mor...

I gennem de sidste uger har jeg vist mit nye keramik som jeg har fået øjnene op for og som jeg er blevet utrolig glad for. Derfor er det også med stor glæde og spænding, at jeg deltager i denne give away hos mortilmernee!

I går købte jeg en lille lyserød skål i Netto, men det ville være helt fantastisk, at kunne bytte den ud med den gule når (hvis) jeg vinder i denne super give away...

Hvis du trykker HER kan du også deltage i denne giveaway!


(Denne måde at lave billeder på som også Wooz og mange andre har gjort i længere tid, har jeg taget til mig, da det da ser super godt ud...)

lørdag den 21. januar 2012

Lørdagen som blev væk...

Ærlighed er en meget vigtig ting for mig og jeg er af den holdning, at hvis man siger sandheden, så er alt andet ligegyldigt! Så når jeg nu fortæller at jeg sov til 10.30, aldrig er kommet i almindeligt tøj OG stort set kun har spillet på komogvind hele dagen, så husk at jeg i det mindste er ærlig!

Jeg har ikke været kreativ, jeg har ikke blogget, jeg har ikke spist og jeg har ikke lavet dagens gode gerning...

Meen, jeg har har tændt stearinlys, hygget og slappet af...

Billede af nogle skønne blomster jeg har købt - stænglerne lugter af citrus og et billede af et billede af niecen, som er blevet pyntet med bitte små vimpler og en dymo-tag lavet med min nye dymo - mere om og med den senere...

torsdag den 19. januar 2012

Hjemmedag...

Det blev til en formiddag under dynen pga. hovedpine og manglende søvn hele natten... Efter 5-6 timer på langs, nogle piller og godt med væske så var jeg klar igen - heldigvis!

Manden syntes jeg skulle forkæles lidt og købte Sushi fra vores nye Sushi bar - novra, det var lækkert!

Her sidst på eftermiddagen fik jeg sat lidt papir på det søstrene grene porcelæn jeg havde købt... I går malede jeg de ler stager jeg havde lavet i neon pink. Ved ikke om jeg er tilfreds, men giver dem lige en chance... Den høje har jeg sat en lille glas stage indeni, så den fungere som vase (den kommer der billede af en anden dag...)




tirsdag den 17. januar 2012

Hov, glemte jo...

Så glemte jeg jo lige at vise det vigtigste jeg fik købt i Søstrene Grene. Faldt over dette stativ til krus:


Det passer jo bare perfekt ind i min reol og mine greengate krus ser bare super flotte ud på denne her måde... Jeg har luret på det siden oktober, men ville altså ikke give næsten 400 kroner for det, men så faldt jeg over et i Søstrene Grene - af alle steder... Og ærlig talt, så kan jeg altså ikke se forskel på det originale greengate stativ og så denne her, men der er 300 kroner til forskel...! Her er et billede af originalen... Det er samme udformning, materialer og der er plads til samme antal kopper - mon ikke det er samme producent!?



(Har vist 3 krus mere, men de bliver brugt til urtepotter pt. :-) )

En tur til søs...

...trene Grene endte med lidt mere end jeg kom efter... Ville have fat i de der porcelæns ting med trælåg, som jeg blandt andet har set her...

Og til min store forbavselse så have de stadig super mange af dem tilbage (City Vest Århus) - var sikker på de var revet væk. Så faldt der også lidt tape ned i kurven og nogle hvide og lyseblå linseforme til fyrfadslys...




Til de priser, så kan alle heldigvis være med... Elsker jer SG!

Skat - børnene er skrumpet...

Hmm, lige et mikro indlæg, der viser at jeg også har været inde over den der krympeplast dille. Tog krympeplast med over til min niece i julen og hun lavede den sødeste mand, der står og kigger ned i en skovsø... Ok ok, det er min tolkning, i virkeligheden er det vist bare en mand og en blå firkant/cirkel/klat, men hvem forstår sig egentligt på ægte kunst!? Den anden er vist et stort franskbrød (min 3-årige nieces far er bager, så igen - min tolkning!)

søndag den 15. januar 2012

Lys i lygten...

Pyha, så nåede jeg alligevel at være lidt kreativ i 11. time... Det ville da være sørgeligt, hvis der skulle gå en hel weekend uden at man fik lavet bare lidt kreativt...

Har lavet to vaser/lysestager i selv tørrende papirler. Havde en lille hæklet flacon (hedder de ikke det!?) som jeg rullede med ned i leret. Nu skal de bare tørre, så glæder jeg mig til at vurdere i morgen hvad jeg skal gøre ved dem - lak, ikke lak, males, ikke males!?



Har beklædt en ex bønnedåse med papir (menuen stod nemlig på chili con carne i aften) og ligeledes pyntet på to æsker med det papir jeg købte i Grønlykke i julen, men det viser jeg måske i morgen...

Jeg drømmer om...

Denne weekend gik med tur til storebrors fødselsdag, dejligt gensyn med hele familien og en enkelt overnatning ude...

Elsker at være sammen med familien, men hold da op, hvor er weekenden kort, når man tager afsted lørdag morgen og først er hjemme igen søndag middag... Nu skal der blogges lidt og så vil jeg forsøge at være lidt kreativ - wish me luck!

Fik taget disse billeder på vej hjem i bilen - en flot ballon i den frostklare luft! Lige siden jeg så nissebanden på grønland for første gang som barn, har jeg altid ønsket mig at prøve sådan en tur... En dag gør jeg det og så håber jeg at vejret vil være lige så perfekt som det var i dag... (billederne er taget med 80 km i timen gennem en bilrude... :-) )




fredag den 13. januar 2012

Super lækkert etsy køb...

Jubii - har købt en dymo ting på etsy med neonfarvet tape! Glæder mig så meget til at få taget den i brug - tror jeg skal finde gode ideer på nettet til hvad man kan bruge sådan en dymo til...

Og sender lige en stor tak til Helle (loppe-shoppe) for at efterspørge neontape, så en af hendes søde læsere kom med et link til etsy og disse "dymoer" (som vist ikke helt er en dymo, men samme princip...) Kan desværre ikke linke til denne person eller selve indlægget, da blogger lige nu gør, at jeg ikke kan gå ind på indlæg på de forskellige blogs men godt kan læse blogs - håber I forstår - kan i hvertfald læse rundt omkring, at andre har samme problem...

Retro OH MY Motex handheld embossing label maker (Hot PINK)

Retro OH MY Motex handheld embossing label maker (Hot PINK)

Du finder dymo og tape her...

tirsdag den 10. januar 2012

Pinterest vaner...

Der er lidt langt imellem mine kreative indlæg, men jeg er inde i lidt dødvande, hvor jeg egentlig ikke rigtig har nogen ideer og de ideer jeg egentlig har, ja, de er bare ikke blevet til noget...

Når man mangler ideer, så er det jo godt at man har Pinterest. Her er virkelig mange gode påfund og det kribler i fingrerne for at føre ideerne ud i livet, eller gør det!? Når I finder DIY's og tutorials her og pinner dem, fører I så tingene ud i livet!? Jeg har endnu ikke pinnet så meget, men nogle af de ideer jeg har fundet her er afprøvet:



Udover disse har jeg også lavet fødselsdagstavlen, garn lampen, Howie-uglen og cupcake billedet fra min DIY Pinterest side, som jeg dog ikke har billeder af.

Alle mine DIY pins kan ses her...

Jeg vil gerne opfordre jer kære bloggere til at vise jeres egne super lækre kreationer op imod de fine ideer i har pinnet...

Lækker sushi...

Her til aften stod menuen på hjemmerullet Sushi... Vi (læs jeg) fyldte dem med krabsehaler/agurk, laks/peberfrugt og lakserilette/agurk (sådan noget laksesalat fra en deli-forretning)...

Nu kan det jo godt være, at det ikke lige er normalt fyld til Sushi, men det var det vi ville have i og det smagte fan-fårking-tastisk...!


Det er da ikke helt skidt af en der laver Sushi for første gang, vel...!? Overraskende hvor meget sådan en gang ris, fisk og tang mætter...

mandag den 9. januar 2012

Tror jeg er forelsket...

Jaja, godt nok stod den på kærestemiddag og biffe tur i går og maden OG boblerne var super:




Filmen var sørme også rigtig god og manden var dælme skøn selskab, meeen, nu er jeg altså blevet forelsket i noget andet - faktisk var jeg det jo i forvejen, for som jeg har vist tidligere så har jeg forelsket mig i keramik, og nu har jeg skam også fået mig en lækker lækker l-æ-k-k-e-r Finnsdottir vase, og den er SÅ fin!



Er den ikke bare smuk med smuk på!?


søndag den 8. januar 2012

Kæresteaften...

Efter en weekend, hvor manden og jeg har sat meget ved hver vores pc og jeg har tullet rundt og gjort rent og været kreativ, så har jeg besluttet at invitere manden ud i aften...

Først står den på tapas og asti - smums! Og derefter skal vi et smut i biffen og se Sherlock Holmes -Skyggespillet... Jeg glæder mig og selvom manden ikke ved hvad vi skal, så tror jeg også han glæder sig...

God søndag til alle!

Billede lånt her...


Sherlock Holmes 2 trailer...

lørdag den 7. januar 2012

Pist, se hvad jeg har købt i dag...

Lige et lille kort indlæg for at flashe en lille Lyngby vase jeg har købt i dag... Den er kun 8 centimer høj - mere havde jeg sgu ikke råd til hos den lokale marskendiser, der har fuldstændige uhørte priser på alle varer...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...